VEDTÆGTER FOR TGF

Vedtægter for TGF

§ 1 Navn og hjemsted
Foreningens navn er Thyregod Gymnastikforening og er hjemmehørende i Vejle kommune.
§ 2 Formål
Foreningens formål er, gennem gymnastik og anden kulturel virksomhed at fremme den enkeltes
og fællesskabets sundhed og trivsel.
§ 3 Medlemsforhold
Som medlemmer kan optages alle, der tilslutter sig foreningens formål. Man er medlem af
foreningen, når man har betalt kontingent for sæsonen.
Bestyrelsen har ret til at udelukke et medlem, når den skønner, der er grund dertil. Den udelukkede
har ret til at få sin sag taget op på den følgende ordinære generalforsamling.
§ 4 Generalforsamling
Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.
Den ordinære generalforsamling afholdes senest 30. april.
Indkaldelsen til generalforsamlingen sendes direkte til medlemmerne via foreningens
administrationssystem, på foreningens hjemmeside og dens sociale medier. Medlemmerne skal
modtage indkaldelsen mindst 14 dage før generalforsamlingen.
Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
Dagsorden skal omfatte:

1. Valg af dirigent og stemmetællere.
2. Bestyrelsens beretning og planer for den kommende sæson.
3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse.
4. Indkomne forslag.
5. Valg til bestyrelsen – inkl. valg af suppleant.
6. Valg af revisor.
7. Eventuelt.

Kun fremmødte medlemmer, der er fyldt 16 år, forældre til medlemmer under 16 år, instruktører
samt medlemmer af bestyrelsen, har stemmeret. Forældre til medlemmer under 16 år har en
stemme pr. husstand, uanset hvor mange børn i husstanden, der er medlem af foreningen.
Valgbare til bestyrelsen er alle medlemmer over 18 år.
På generalforsamlingen afgøres alle sager ved almindeligt stemmeflertal (over halvdelen).
Afstemninger sker ved håndsoprækning, med mindre der kræves skriftlig afstemning.
§ 5 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når flertallet af bestyrelsen finder det nødvendigt,
eller når mindst ¼ af foreningens medlemmer over 16 år stiller skriftligt begrundet krav herom med
forslag til dagsorden.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter at kravet er modtaget, og
indkaldelsen sker direkte til medlemmerne, med angivelse af dagsorden med mindst 7 dages
varsel.
Den ekstraordinære generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte
stemmeberettigede.

§ 6 Bestyrelsen
Foreningens daglige ledelse varetages af en bestyrelse, der repræsenterer foreningen i alle
forhold.
Bestyrelsen består af 3 – 5 medlemmer. Medlemmerne vælges for 1 år på den ordinære
generalforsamling. Der vælges en suppleant til bestyrelsen for 1 år.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand og en kasserer.
Bestyrelsen kan nedsætte udvalg til løsning af særlige opgaver.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Beslutninger afgøres ved stemmeflertal. For at bestyrelsen er beslutningsdygtig, skal mindst 2/3 af
bestyrelsen være til stede.
Bestyrelsen skal føre referat over alle sine møder, generalforsamlingen og andre vigtige
begivenheder i foreningen.
§ 7 Økonomi
Regnskabsåret går fra 1. april til 31. marts og afsluttes hvert år med status over foreningens aktiver
og passiver. Status og det reviderede regnskab fremlægges på generalforsamlingen.
Regnskabet revideres af en revisor valgt for 1 år. Regnskabet skal indleveres til revision senest 7
dage før generalforsamlingen.
Regnskab underskrives af den samlede bestyrelse og suppleres med påtegning af revisoren.
Kontingent fastsættes af bestyrelsen.
§ 8 Tegningsret
Foreningen tegnes af formanden og et andet medlem af bestyrelsen i fællesskab. I tilfælde af
formandens fravær tegnes foreningen af 2 medlemmer af bestyrelsen.
Bestyrelsen kan meddele enhver nødvendig fuldmagt.
§ 9 Hæftelse
Foreningens bestyrelse og medlemmer hæfter ikke personligt for de af foreningen indgåede
forpligtelser, for hvilke alene foreningen hæfter med dens formue.
Medlemmer af foreningen har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen
art.
§ 10 Vedtægtsændringer
Forslag til vedtægtsændringer skal være bestyrelsen i hænde senest 3 uge før
generalforsamlingen. Forslaget til vedtægtsændringer udsendes sammen med invitationen til
generalforsamlingen.
Ændringer vedtages med 2/3 stemmeflertal på generalforsamlingen.
§ 11 Opløsning
Opløsning af foreningen skal ske på en generalforsamling, og kan ved en afstemning vedtages,
når 2/3 af fremmødte stemmeberettigede medlemmer stemmer herfor.
Ved opløsning af foreningen skal foreningens eventuelle overskud tilfalde en eller flere foreninger,
hvis formål er at fremme gymnastik og idræt i Thyregod.